Den internationale kendte parterapeut Esther Perel beskriver, at vi mennesker har brug for både tryghed og spænding – for at holde live i kærlighed OG begær.
I mange parforhold bliver man mere til et makkerpar, der måske er sammen om vasketøj, madlavning, hus, have og ikke mindst børnene. Der er stor kærlighed og respekt i at hjælpe hinanden og få tingene til at fungere.
Nogle gange kan det blive som om, at alt skal være helt i orden i den praktisk-hjælpsomme-relation og så er der ikke meget energi tilbage, når man lander i dobbeltsengen.
Trygheden bliver sat over spænding i stedet for at gå hånd i hånd.
Det, der bliver skelsættende for sexlivet – er så om makkerparret fungerer.
Og hvis der bliver for mange pressede dage – så bliver sex-livet også presset og udpint for:
- det sjove
- spænding
- lyst
- spontanitet
- legesygehed og
- forførelse
Perel siger, at man skal væk fra vasketøj og hverdag – på det mentale plan. Så man ikke hele tiden ser sig som praktiske makkere, men også som mand og kvinde – og ikke som to, der hele tiden skal være færdige med noget, inden man kan komme tæt på hinanden.
Der er selvfølgelig andre personlige ting, der kan spænde ben for sexlivet – her i dette blogindlæg handler det mere om, måden vi ikke prioriterer det på.
Begær og kærlighed skal leve samtidig.
Så Perel hun slår et slag for, at vi skal blive bedre til at bryde reglerne, for det vi plejer at gøre. Rutiner og pligter må ikke styre alt, så piner vi begæret og til sidst måske også kærligheden ud af parforholdet.
Bryd rutinerne – det handler ikke kun om sex – men også om snakken imellem jer – i stedet for at spørge om det har været en god dag – så spørg om:
- Hvad er det mest interessante du har oplevet i dag?
- Hvad har påvirket dig mest i dag?
- Hvad ville du gerne ha undgået i dag?
- Hvad har fået dig til at føle dig godt tilpas i dag?
- Hvad har du glædet dig til i dag?
Når du får nysgerrigheden tilbage på din partner i stedet for bare rutine spørgsmål – så kan spændingen også komme tilbage – det gør den ikke, når vi taler om madplaner og priser på vaskepulver.
Sex bliver for træt og dovent – hvis man altid venter til alt andet er i orden. Prøv og husk på, da I var nyforelskede, der var det måske det første I havde lyst til, når I så hinanden.
Når sex rigtig gerne må komme ud af soveværelset – er det både for at få legen tilbage og for at det ikke skal være det sidste vi prioriterer.
Spark sexlivet i gang igen – det kan virke lidt akavet, hvis I har kørt på lavt blus længe eller måske er helt på standby.
Men husk ”at vove er at miste fodfæstet for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”.
Så vov at forføre din kone eller mand. Gør noget I ikke har gjort i lang tid – eller måske aldrig har prøvet før.
Sex handler også om – jeg vil ha´ hele dig – præcis fordi du er dig! Og det giver glød og elskov.
Hvis sex bliver til sex, når du har gjort det, jeg vil ha´- eller fordi nu kan jeg ikke trække den længere – så bliver det dødkedeligt og upersonligt – så derfor: