Hvad er det Imago terapi kan?
Imago terapi – kan hjælpe jer med at tale sammen på en ny og meget bedre måde og det handler langt hen ad vejen om, at lytte på en ny måde.
Ofte har vi så fastlåste mønstre, så når vi ryger ind i konflikter, mister vi helt nysgerrigheden på, hvad det egentlig er den anden siger.
Det er også sjældent, at vi holder os til ét emne, i en konflikt. Ofte spoler vi tilbage og nævner den ene episode efter den anden, hvor vores partner også var træls.
Der er ingen af os, der kan holde til så meget kritik, så der lukker vi simpelthen ned.
Imago terapi vil lære jer, at konflikter ikke er farlige, det er måden I tackler dem på, der er nedbrydende for kærligheden og for kontakten imellem jer.
En konflikt handler jo om, der er noget, der er vigtigt for en. Derfor er det godt, at lære at fortælle om det vigtige i stedet for eksempelvis at kritisere ens partner.
Skift det ud som ikke virker i jeres parforhold – i stedet for at skifte hinanden ud
Kom nu i terapi noget før
Ligesom vi checker op på bilen ved mislyde – og får den repareret og pludselig får fornemmelsen af, at den jo kører som en drøm og nærmest bedre end nogensinde.
Eller hvis vi skifter en punkteret rude i huset og tænker – det skulle vi jo ha´ gjort for længe siden.
Sådan er det også med parforholdet. Vi skal skifte det ud, der ikke virker – i stedet at skifte hinanden ud.
Vi skal vedligeholde og reparere kontakten imellem os løbende. Ellers bliver sex “pludselig” en by i Rusland, vi griner for lidt sammen og fortroligheden er væk.
Når vi ikke reparerer det, der går skævt imellem os løbende,
gider vi til sidst ikke kysse mere.
Snakker I for meget med andre om jeres forhold og for lidt med hinanden
Når vi fortæller veninderne om dét, der er bøvlet – eller en kollega eller en fodboldkammerat i omklædningsrummet.
Så er det på høje tid, at I gør noget ved parforholdet – sammen – og nu på en ny måde.
Når der er noget, der ikke spiller – så sig det højt – måske er børnene flyttet hjemmefra og I har glemt hinanden, måske handler det om dine og mine børn, jalousi, for lidt nærvær, sex og respekt eller travle hverdage, vasketøj – børneopdragelse eller økonomi – (og du har sagt det en million gange) men der er mere i det end det.
Derfor er det en god idé, at gå i terapi, for der kommer vi dybere og kan bryde de fastlåste mønstre.
Vi tager fat på det – det også handler om:
- Er du der for mig?
- Værdsætter du mig?
- Hvornår har jeg sidst gjort dig rigtig glad?
- Hvad længes du efter fra mig?
- Hvornår er vi særligt gode sammen?
- Synes du, jeg er noget særligt?
- Hvad drømmer du om?
Imago terapi er super til at reparere, til at skabe kontakt og til at lære jer, hvordan I fortsætter snakken derhjemme.
God terapi handler ikke kun om de timer I bruger ved terapeuten. Tværtimod handler det i høj grad om, hvad I omsætter det til i hverdagen – det er jo der i lever.