Sæt nye fodspor i dit liv – at begynde i terapi – kunne være det første skridt

Kære du!

Jeg vil så gerne hjælpe med, at du får udviklet på det, du ønsker dig. Jeg ser så mange, der ikke rigtig trives med sig selv og i deres parforhold og der er SÅ meget, vi kan blive nysgerrige på sammen. Så du kan få indsigt, tage ansvar og handle anderledes.

 

Hvad kan du dele med mig?

Alt det, der står i vejen for at du kan være DIG, på den måde du gerne vil være dig.
Vi ser på, hvad der påvirker dig og fjerner dig fra det liv, du har lyst til at leve.

Terapi kan være med til, at du finder ud af, hvad der er vigtigt for dig. På en måde handler det om, at du kommer til at gå i takt med dig selv og dét smitter af på både livsglæde og handlekraft.

 

Hvad forstyrrer dig og din livskvalitet?

  • Du føler, at du sidder fast i dit liv?
  • Du er ikke rigtig glad og tilpas?
  • Du er stresset i din hverdag?
  • Du trives ikke i dit arbejdsliv?
  • Dit parforhold er uden gnist og glæde?
  • Du savner, at din mand begærer dig og bliver usikker på dig selv?
  • Du ved ikke, hvordan du skal komme tæt på din kvinde, du føler dig ofte afvist og er sex forsvundet ud af jeres liv?
  • Du går med skilsmissetanker eller har svært ved at lande ovenpå en skilsmisse?
  • Dit liv er faldet fra hinanden ovenpå utroskab?
  • Du har lyst til at forstå og ændre på dine reaktioner og handlemåder?
  • Du kommer nogle gange til at straffe din partner – og får ikke fortalt, hvad du virkelig savner?
  • Du har store krav til dig selv?
  • Du har været single ALT for længe?
  • Du tør ikke rigtig kaste dig ud i kærlighedslivet?
  • Der er energivampyrer i dit liv – din mor – svigermor – kollega – eks-kone/mand – veninde – chef?
  • Du trives ikke i dit arbejdsliv, men mangler modet til at prøve noget andet?
  • Du har svært ved at mærke, hvad du virkelig brænder for?
  • Du føler ikke, at du får brugt hele dit potentiale?
  • Der er mange vigtige ting I aldrig taler om i familien?
  • Familielivet er presset og du har bekymringer omkring et barn?
  • Der er gamle svigt fra barndom og ungdom, som forfølger dig og forhindrer dig i, at leve det liv, du ønsker dig i dag?
  • Du har sygdom eller sorg tæt inde på livet og er det tungt?
  • Du har hemmeligheder, som du synes er for tunge at gå med – evt. utroskab?
  • Du elsker ikke din partner mere – men kan ikke komme videre?
  • Det er svært at få en ny familie (med dine og mine børn) til at fungere?
  • Du har mistet kontakten til dine voksne børn?
  • Du er trist og går for meget selv med tankerne?
  • Du vil ha´ det allerbedste ud af dit liv fra nu af?

Når vi ikke får handlet i vores eget liv går det udover livsglæden og energiniveauet

Noget af det, der også kan dræne hverdagslivet og livsappetitten kan eksempelvis være:

Du har svært ved at sige til og fra

Mange tror, du kan det hele, men indadtil er du slidt – måske uden selv de nærmeste ved det.

Du har bekymringer omkring et barn

Her er det vigtigt, at du også passer på dig selv – som på et fly, hvor du er nødt til, selv, at ta´ iltmasken på først, før du kan hjælpe personen ved siden af dig

Du er blevet skilt – og har svært ved at lande

I dit nye liv og få glæden og meningen tilbage. Måske er du blevet forladt, måske har der været utroskab og svigt. Gennem samtalerne finder vi tilbage til din tryghed og din måde at være dig på – så du ikke lever dit liv, gennem noget, du er blevet påført, men udfra hvad du værdsætter og længes efter.

Du overvejer skilsmisse

Det er ofte en ensom periode, at gå med disse tanker – kom forbi og lad os tale ind i alt det, der rører sig i dig.

Du er i et job, der er problematisk

Lad os se på, hvad der gør det svært for dig i dit job, så situationen ikke flyder ud i alle områder og belaster nattesøvn, familie og fritidsliv. Og gør det, det – skal vi sammen arbejde på at adskille tingene, så du får fodfæste igen

Du / I synes parforholdet dræner mere end det giver god energi

 I havner ofte i den samme diskussion, det fyger måske med beskyldninger og hårdt mod hårdt. Måske føler ingen af jer forstået, respekteret eller elsket og afstanden mellem jer bliver større og større.

Du er blevet ramt af sygdom

Og måske er det svært, at dele dine tanker med dine nærmeste. Det er ensomt – ikke at kunne dele, så del sammen med mig og ta´ måske på et tidspunkt i forløbet – en pårørende eller en partner med og lad dem lytte til dig. Det er sværere, ikke at blive involveret end at blive ked af det.

Du føler ofte mindreværd

Og har svært ved at være interesseret og anerkendende overfor dig selv. Din energi rettes mere mod, hvad andre mon tænker – end på, hvad du mærker. Vi finder historier, hvor det lykkes dig at holde fast i dig og får det til at brede sig.

Ensomhed

Det vigtige, at vide om ensomhed er, at det er en helt almindelig følelse og ligesom andre følelser har det et budskab eller et ønske. Der er et tomrum, der ønsker at blive fyldt ud, som en mave, der knurrer af sult. Maven har brug for mad, hvorimod ensomhedsfølelsen mangler at opleve samhørighed. De fleste af os deler frygten for at falde ved siden af. Nogle gange er det frygten for ikke at blive accepteret eller forstået, der kan gøre, at vi begynder at skærme os fra andre. Det kan også være blevet ensomt ovenpå tabet af en ægtefælle eller skilsmisse, og savnet kan være med til, at man ikke har mod på at søge ud i andre relationer. En anden reaktion på ensomheden kan være, at vi begynder at tænke lidt for meget over, hvad vi skal gøre, eller hvordan vi skal være, for at andre vil os, frem for i stedet at spørge os selv: Hvad er det, jeg gerne vil? Hvem er det, jeg godt kunne tænke mig at tale med? Det første skridt ud af ensomheden er netop, at ta´den alvorligt og sætte ord på – og det gør vi to sammen.

Stress

Stress er en belastningstilstand – en ubalance og vi arbejder på at give dig balancen tilbage og strategier i hverdagen. Samtidig kigger vi på din måde at anskue verden på – har den ændret sig og i hvilken retning ønsker du dig at bevæge dig hen. Ofte er stress-belastninger med til, at sortere i, hvad der er vigtigt for dig videre frem i livet.

Sorg – at miste og leve videre som dig på en ny måde

Tager tid og er sorgfuldt. Der er nogle, der udtrykker, at sorg er kærlighed man ikke kan komme af med. Mange tænker sorg er noget, der skal gå over og snakkes mindre og mindre om. Jeg vil nærmere sige, at det er noget man går igennem og der kommer nye erfaringer med ud på den anden side, men ikke ved at snakke mindre og mindre om den man har mistet – måske nærmere ved at snakke på nye måder om den mistede. Det, der var særligt dejligt ved den person, det man især længes efter, noget man morede sig over sammen, og hvad kunne være svært? Alt sammen er med til at tegne et nuanceret billede af jeres liv sammen og nuancerne er vigtige for skridtene videre i din verden.

Sammenbragte børn

Og at få en ny familie til at fungere tager bl.a. tid, tålmodighed og kærlighed. Der kan være mange forskellige følelser hos de voksne – en far kan være nyforelsket – mens mor føler sig svigtet. Udover at børnene skal rumme forældrenes sorg – lettelse – glæde – udmattelse – vrede – skal børnene fungere i 2 hjem – 2 nye hjem. Derfor er det vigtigt, at tale igennem, hvilken familie man vil ha´ – kernefamilie konceptet kører ikke automatisk videre i en ny familie. De voksne skal snakke ind i – hvad de gerne vil skabe – så der er en retning og det er vigtigt. Søg hurtigt hjælp i stedet for at slide på kærligheden, det har hverken I eller børnene brug for.

Du mangler trivsel, livsglæde og handlekraft

og synes livet suser derudaf uden du får helt fat i det, du drømmer om

Du er midt i livet og har travlt med store børn, måske børnebørn og forældre

der bliver gamle og det er er svært at få tid til dig og hvad med kærligheden

Du savner anerkendelse, accept og kærlighed fra din mor eller far

og det har stor indflydelse på dit nuværende liv

Smertefulde oplevelser fra fortiden

som bliver ved med at spænde ben for din nutid og fremtid – skal vi hjælpe hinanden med at få parkeret – uden for dit nuværende liv

Du kan også være nysgerrig på dig selv – som et serviceeftersyn – bilen får det og du fortjener det.

Forpustet – sænk lige farten en smule….

Hvis vi lever med mange bekymringer i hverdagen – prøver vi ofte at fikse ting.

Vi gør lidt mere, løber lidt hurtigere, bliver måske kede af det, frustrede, opgivende eller vrede og indhentet af ikke at slå til – og fjerner os dermed både fra os selv, det liv vi ønsker og nogle gange også fra de mennesker, der står os nærmest.

Så sammen tager vi lige farten lidt af og gør livet til et bedre sted at være !

Ring til mig

Mandag - Fredag

Bliv ringet op, når det passer dig

Ønsker du, at jeg ringer dig op, kan du udfylde min kontaktformular og angive det tidsrum der passer dig bedst.

Besøg mig

Jeg glæder mig til at møde dig og jer:

På Nørregade 33, Esbjerg