Giv dig selv en mental energi-booster

Jeg tilbyder 4 gode aftener – med undervisning, der tager udgangspunkt i, at du er den bedste til at skabe gode forandringer i dit liv.

Her er alle velkomne – mænd, kvinder og forskellige aldre og der kan være 6 personer på et hold. Du behøver ikke have masser af forudsætninger eller problemer eller adgang til engle eller dit indre barn. Men hvis denne tekst taler til dig – så kom!

Jeg er utrolig praksisnær og har masser af erfaring fra både undervisning, individuelle terapier samt parterapier. Jeg omsætter nogle af de erfaringer til gruppeundervisningsforløb, hvor du får noget konkret med dig hver gang. Alt for ofte kommer vi til at leve livet lidt på standby og venter på bedre tider. Problemet er at de gode tider ikke bare kommer, hvis vi venter længe nok. De kommer, når vi bevidst begynder at skabe gode forandringer.

Så er du træt af stand by og hamsterhjul og glemmer du at se, hvad der er på hylderne i livets butik og er du måske blevet en lidt ”utilfreds kunde” – så glæd dig til 4 gode aftener med mulighed for gode forandringer. Vi mødes med 14 dages mellemrum, hvor jeg kommer med et tema hver gang. Der kan være 6 på holdet og jeg vil gøre mit til, at det bliver en afslappet atmosfære, lærerigt og sjovt.

Pris 2.000 for hele kurset inklusiv 1 individuel terapi 60 min. værdi 800,- kr.

1. aften

De historier vi fortæller om os selv er ofte ikke blevet opdaterede.

Vi begynder tidligt at tilpasse os, for det er vigtigt at høre til i en familie, i en skoleklasse, på arbejde osv.

I dag er vi nysgerrige på, hvordan vi kan udvide os og få meget mere indflydelse på vores liv – i stedet for den ene dag tager den anden.

Jeg arbejder ud fra ”Kom med en historie og få en anden” – altså vi vidvinkler og får øje på, at både du og livet har meget mere at give.

2. aften

Vi kigger på relationer og hvor meget vi kan opbygge både os selv og andre gennem at glædes med hinanden.

Vi arbejder med at blive mere til stede i nuet og skabe god energi. Generelt oplever jeg – vi tænker for meget og nyder for lidt.

Jeg arbejder ud fra ”Livsgevinster” – skaber du vinderlodder eller bruger du en ”nitte-tankegang” – vi prøver at opgradere ordbogen – færre nitter og flere gevinster.

3. aften

Denne aften tager vi udgangspunkt i filmen om ”Bamse” og bogen ”En skidt knægt”. Hvis du enten har set filmen eller læst bogen er det fornemt, men det er ikke et krav.

Vi kigger på, hvad vi tager med fra generation til generation. Hvad er vi glade for og hvad har vi ikke brug formere. Slip noget fortid, få mere nydelse i nuet og husk fremtiden er din.

4. aften

Sidste aften kommer vi ind på kærlighed, frihed og at turde træde frem, som den du er. Du vil få en fornemmelse af, at det modsatte af
konfliktsky ikke er konflikt.

Glæden begynder at være varig, når vi oplever at lykken ikke afhænger af ydre omstændigheder.

Jo mere adgang vi har til os selv og jo bedre vi kan regulere vores følelser og være i nuet – jo mere vi løfte blikket og få øje på mulighederne i livets butik.

Jeg takker af for denne gang.

Hold 1 med opstart mandag: 10. oktober – kl. 19 – 21 & 24. okt. – 7. nov. – 21. nov.
Hold 2 med opstart torsdag: 13. oktober – kl. 19 – 21 & 27. okt. – 10.nov . – 24. nov.
Hold 3 med opstart mandag: 14. november – kl. 19 – 21 & 28. nov. – 12. dec. & 9. januar 2023
Hold 4 med opstart torsdag: 17. november – kl. 19 – 21 & 1. dec. – 15. dec. & 12. januar 2023

Nye hold 2023

Med opstart i uge 3 – 4 – 11 og 12 – skriv eller ring og hør nærmere

Tilmelding

13 + 5 =

Ring til mig

Mandag - Fredag

Bliv ringet op, når det passer dig

Ønsker du, at jeg ringer dig op, kan du udfylde min kontaktformular og angive det tidsrum der passer dig bedst.

Besøg mig

Jeg glæder mig til at møde dig og jer:

På Nørregade 33, Esbjerg