Jeg har lige mistet min far. Han var en ældre herre og i de sidste år dement. Dog prellede sætninger som:
- han har jo haft et langt godt liv
- det er godt han har fået fred
af på mig.
Det handler jo ikke om det rationelle. Det handler om lige der, hvor han slipper min hånd og sover ind, der er jeg en pige, der har mistet min elskede far. Ofte trøster vi rationelt i stedet for at være tilgængelige følelsesmæssigt.
Små sætninger som:
- hvor har du bare været glad for din far
- kan du huske, da I købte din første hest sammen
- din far elskede at se dig spille håndbold
Sætninger som siger noget om relationen, oplevelser og følelser bliver langt mere nærværende og
trøstende.
Det rationelle er jo sandt, men ikke i nærheden af sandheden. For hvor findes den?
Det der føles nært, rart, trygt, sjovt, omsorgsfuld, lyttende, grinende, fortroligt, et varmt blik, en hånd der holder fast, et glimt i øjet, tillid og hjælpsomhed og jeg kunne fortsætte. Alle de steder vi føler os forbundne – gør os landfaste med hinanden og bygger ro i os selv. Jeg er indimellem til sandheder – men langt mere til forbundethed. Og når vi mister, så sørger vi
også over tabt forbundethed og det kan ikke rationaliseres i ro.
Vi må tillade den sørgende at få forbundetheden igen gennem fortællinger.
- Hvornår var det særligt dejligt at have ham til far
- Hvad ville din far sige til dig, hvis han var her lige nu
Og så ville jeg kunne fortælle en masse og føle mig forbundet igen. Vi har brug for forbundetheden også til mennesker vi ikke har mere.
Nogle tror, vi skal sige farvel og tale mindre og mindre om den mistede og så fortager sorgen sig og vi lever videre uden den vi holdt så meget af. Inden for den narrative terapi taler vi om ”Saying hello again”, der langt mere handler om, at vi lever videre ”med” den vi har mistet, blot i anden form.
Hvis vi forstiller os, der opstår et kæmpe tomrum efter en sorg – kan dét, at vi får lov at fortælle om den vi har mistet, være med til at integrere, at vi stadig har en forbundethed med os gennem gode stunder vi har delt. Tomheden er ikke en præmis vi skal nøjes med, vi skal gå med forbundethed.
Derfor tager det tid at sørge – det kan ikke rationaliseres i ro, det går ikke bare væk – der er noget der skal integreres og det tager lidt tid.
Har du brug for hjælp i en sorg – der er mange måder at miste på – skilsmisse er også sorg, kun at have børnene 7/7 er også sorgfuldt for mange, at miste en kær – så kom og vi går nogle gode skridt sammen.
