Nogle gange kan vi have meget fokus på de store linier i vores parforhold.
Vi har respekt for hinandens arbejdsliv, giver plads til udvikling, jobskifte og karrierer.
Vi lægger ferieplaner – er enige om bilkøb og hovedtrækkene i børneopdragelsen.
Enighed er godt og en god portion ”samstemthed” er godt for børnene, det giver trygge børn, når de ikke skal navigere i mor og fars uenigheder.
Samhørighed er noget andet.
For mig, er det hverdagskit, og måske det kit, der måske i virkeligheden gør, at man kan nå til enighed om ting.
Det kan handle om mange ting:
Små søde beskeder
At huske, hvis den anden har ytret et ønske om noget – så er det dejligt, at opfylde ønsket, uden partneren skal ”plage” om det – men bare fordi man gerne vil gøre den anden glad.
At fortælle partneren, at jeg har valgt, at ringe dig op, for jeg lige præcis har brug for din mening nu – for din mening betyder meget for mig.
Sætte pris på, når din partner er nysgerrig på dig og følger op på noget du eksempelvis fortalte om i sidste uge.
At følge op på tidligere samtaler, har for mig, rigtig meget med samhørighed at gøre. På den måde – vægter man det, man har fået fortalt og værner om det. Det giver lyst til at dele mere med hinanden.
At have lyst til at dele med hinanden – uanset om det er svære episoder fra jobbet eller en telefonopringning, et you tube klip, en vittighed eller en pizza – så er der masser af sammenhørighed i netop det, at dele med hinanden.
At din mand kryber ind til dig på sofaen og du lader ham gøre det, mænd kan også godt lide at blive passet på.
At holde i hånd.
At du lægger mærke til, at din kone har nyt neglelak på tæerne – eller at du måske putter det på. Det handler om, at vi lægger mærke til hinanden – midt i hverdagen. Det er med til, at vi har lyst til, at gøre noget ud af os selv for hinanden og ikke bare, når vi tager på arbejde.
Sammenhørighed handler om, at lægge mærke til, rigtig få øje på hinanden, at dele stort og småt, at lytte til hinanden, at røre ved hinanden, at kysse og selvom den ene ikke har lyst til sex – kan man godt falde i søvn med armene rundt om hinanden.
Sammenhørighed er med til, at vi ikke går i affekt og føler os afvist alt for ofte, at vi ikke føler os ignoreret og usynlige.
Sammenhørighed er en masse små kærlige handlinger og øjeblikke.
Hvornår føler du mest sammenhørighed med din partner?
Hvornår føler din partner mest sammenhørighed med dig?
Kunne I tænke jer at skrue op for sammenhørigheden i jeres parforhold – så er det en rigtig kærlig måde, at arbejde med sit parforhold på og I er hjertelig velkomne hos mig.