Når vi er kommet ud af tidligere forhold, så kan der være rigtig mange ting, der spiller ind på valget af vores næste partner.

Vi har en idé om han eller hun skal være på den helt rigtige måde – men langt hen ad vejen handler det jo om, at kunne skabe positive oplevelser sammen.

Gode afslutninger skaber gode begyndelser, sådan skriver John Gray, som er manden, der også skriver om, at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars og der er noget om snakken.

Så er der noget, du ikke har fået bearbejdet, da du kom ud af dit sidste forhold?

Nogle mænd kommer ind i et dating hamsterhjul – hvor de ønsker, at finde den perfekte kvinde

Problemet er, at han måske ønsker Pernilles latter og Mettes brune øjne, Helles klogskab og spændende samtaler, Malenes smukke krop og store lyst til sex osv. Og hver gang han møder en ny kvinde skal hun indeholde alt det, han faktisk kun har mødt i brudstykker hos andre kvinder.

Derfor bliver hans drømmekvinde mere og mere uopnåelig og han får ikke lyst til at knytte sig dybt – fordi han leder efter det perfekte.

Er dit hjerte åbent? Så har du lyst til at praktisere, at være et kærligt menneske. Er du såret, svigtet, negativ over dit sidste parforhold forbliver dit hjerte lidt for lukket og du bliver muligvis mere fejlsøgende i dine kommende parforhold.

De der beskriver, at de har fundet deres sjæleven eller soulmate om man vil – går ikke op i det perfekte hos partneren – tværtimod – de mærker deres kærlighed til deres kæreste og det motiverer dem til at samarbejde, værdsætte, elske, beundre, forstå, begære. De giver mere end de forlanger.

Nogle gange, tror vi kvinder, vores drømmemand er ham, der ved alt om, hvad vi ønsker os, hvad vi har brug for og hvad vi længes efter – sådan en findes ikke.

Men vi kan blive super gode til at fortælle, hvad vi har brug for og til at blive tydelige og det er meget bedre end at vente på, at der kommer en tankelæser forbi.

Måske er du super god til at lytte til en mand og stiller interesserede spørgsmål til det han fortæller om. Og så tænker du – om lidt får du den samme opmærksomhed. Men det regnestykke kender mænd ikke. Det er noget, vi kvinder, er rigtige gode til på veninde basis. Til at dele stort og småt og til skiftevis at spørge ind og lytte.

Når en mand taler og får spørgsmål bliver han mere og mere optaget af det, han taler om. Ikke af, at nu skal han også huske at spørge til dig.

Nogle gange er det godt, at finde ud af, at vi tænker forskelligt og samtidig blive klogere på sig selv og på det modsatte køn i stedet for at drømme og vente på, den helt rigtige dukker op.

Har du lyst til nogle samtaler omkring en kommende partner er det er både spændende og ganske underholdende at ta´ denne rejse – og du er hjertelig velkommen.

Ring til mig

Mandag - Fredag

Bliv ringet op, når det passer dig

Ønsker du, at jeg ringer dig op, kan du udfylde min kontaktformular og angive det tidsrum der passer dig bedst.

Besøg mig

Jeg glæder mig til at møde dig og jer:

På Nørregade 33, Esbjerg