Når vi ikke føler os hørt, har vi det med at finde endnu flere argumenter frem eller at hæve stemmen. Det eneste den lange argumentation skaber, er ofte ned lukning ovre hos vores partner samtidig med det egentlige budskab – eller den længsel, der er bag – bliver tabt i ordstrømmen.

De mange ord skaber ulyst til at lytte og når vi ikke har lyst til at lytte, så opfatter vi meget lidt af det, der bliver sagt.

Andre måder, der også skaber ulyst til at lytte til den anden part:

• At den, der taler, sidder inde med sandheden
• At man vil skaffe resultater med det, man siger (skab god kontakt først – ikke resultater)
• At man sætter den samme ”plade” på igen og igen (hvis den ikke har virket tidligere – gør den, det heller ikke nu)
• At man overdriver – med altid og aldrig
• At man kritiserer personligt, det er ikke bare en glemt handling, nu er din partner både egoistisk og hensynsløs
• At man har en mening om alt, hvad ens partner foretager sig eller siger (evaluering er dræbende for relationer)

Har din partner lukket i og måske forflyttet sig ind i soveværelset eller ud i haven, så hjælper det ikke at forfølge og fyre endnu flere argumenter af, eller blive endnu mere personlig – tværtimod – det skaber kun endnu større afstand og rifter.

Den gode samtale er forsvundet – måske for længe siden
og nu er der et mønster, der kører afsted med jer og
afstanden bliver større og større – og ømheden mindre og mindre

Kom ud af det negative talende mønster – det er alt for opslidende for jer begge – og det er på tide, at søge parterapi.

Så i kan få kontakten – tilliden og kærligheden tilbage i forholdet.

Indlægget Snakker du for meget – så lytter din partner sikkert ikke mere… blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Føler du dig alene om, at skabe et bedre forhold. Og er det svært, at få gode snakke og føler du ofte dine ord bliver fordrejet og samtalen tager en helt anden retning end din intension var?

Bliver din partners hverdag ikke delt med dig og føler du nærmest, du ender som en forfølgende journalist, som kan blive opfattet som både kontrollerende og irriterende

Bliver der ikke udvist interesse for det du laver og er det altid dig, der skal bløde situationer op igen, hvis I har været uenige?

Møder du ”tavsheds-straffen”, hvor man ikke kan komme i nærheden af dialog og ansvarlighed?

Kan du ikke have behov og ønsker uden din partner føler sig kritiseret. Og oplever du dig selv på listefødder?

Spekulerer du alt for meget på den manglende respons du får? Bliver du ikke næret med kærlighed? Er tilbagevendende dramaer en del af jeres hverdagsliv? Så er det en rigtig god ide, med en samtale, hvor du kan få mere fokus på dig selv.

En side af narcissismens indflydelse, er at man sætter en del af sin egen personlighed på stand by

Det er svært at finde mening og glæde, hvis du ikke bruger dit eget potentiale, men i stedet har flyttet dit fokus over på håbet om, at din partner udvikler og forandrer sig.

På en måde kommer du til at leve ved siden af virkeligheden. Hvilket i sidste ende kan gøre det meget svært, at afslutte forholdet eller kommer over et endt forhold. Fordi du er blevet vant til at leve i håbet om mulige ændringer i stedet for at træffe beslutninger ud fra det, der reelt sker.

Jo længere tid, du er i håbet og sat på spidsen ”i fantasien” – jo mere af dit eget liv spilder du.

Få fokus tilbage på dig selv, det er vejen til at forbedre forholdet eller til at finde et bedre forhold.

Begynd med en opklarende snak i telefonen med mig – og få fat i hvad forholdet gør ved dig, i stedet for, at du hele tiden skal gøre noget ved forholdet.

Få startskuddet til at forbedre dit liv

Indlægget Har min partner narcissistiske træk – og hvad kan jeg gøre ved det? blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Når vi er fastlåste – dropper vi de kærlige handlinger – og kommer på hvert vores hold.

Når vi lander i hverdagens centrifuge, så bliver vi ofte mere fedtede med at forkæle, overraske og glæde vores partner. Valutaen er blevet ” noget for noget”. Hvis du er sød ved mig – er jeg sød ved dig. Parforhold med denne markedsmekanisme mister den gode energi, trygheden, nysgerrigheden og i sidste ende kærligheden.

Det problematiske i fastlåste mønstre er, at kærlighed i sin essens er flydende

Tænk på, når vi kommer til verden, der er kærlighed gratis, vi skal ikke yde noget til gengæld. Vi bliver vugget og elsket alene fordi vi er til. Selvom vi er voksne, har vi stadig behov for at blive elsket og passet på, uden der følger et gældsbrev lige i halen på ”den gode gerning”.

Så det er vigtigt, at lave flere kærlige handlinger ind til hinanden og at gøre det, for at glæde og ikke for at få. Dermed flytter vi os væk fra ”noget for noget” og ”det må min partner da vide”.

Mine behov og dine behov og bagefter kan vi overraske.

Det er problematisk, når vi satser på vores partner er tankelæser eller selv agerer det. Måske ønsker han sig slet ikke koncert-billetter, men at vi sammen gør terrassen færdig. Overraskende koncertbilletter kan være ren flødeskum, men mest, når vi forinden har taget vare på, hvad er dine behov og hvad er mine.

Vi skal vide noget om hinandens behov, for at opbygge et dejligt parforhold

Ta´ en bevidst beslutning – gør noget andet

Hvorfor ikke øve sig i at være et kærligere menneske, i stedet for bare at holde ud?

De positive ændringer opfattes som tryghed og nu ses partneren som en, der vil ”passe på en” modsat en, der virker som en ”modstander”.

De fede parforhold har øje for hinandens ønsker og har lyst til at glæde hinanden. Så overrask din partner!

Indlægget Hvornår har du sidst overrasket din partner? blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

…men sådan behøver det ikke at være!

Undgå skilsmisse efter ferien

Konflikterne hjemmefra har det med, at smutte med på ferien, som blinde passagerer – og ender ud som en skilsmisse.

Det er mega ærgerligt, at ferien, bliver udslagsgivende for om parforholdet skal ophøre. For dét opslidende er i virkeligheden hverdagen og de konflikter i ikke er blevet klogere af – ofte gennem flere år.

I stedet for at komme hjem fra ferien og sige, jeg orker ikke dig og parforholdet mere – så sig: nu skal der i den grad gøres noget ved vores kommunikation.

Gå i terapi og bliv meget mere bevidste om, hvad I skal skifte ud, for at få det bedre – i stedet for at skifte hinanden ud og derved undgå skilsmissen.

Det er ikke kun konflikterne, der smutter med på ferie. Nogle fra mit terapilokale beskriver, hvad der også kommer med i kufferten – tegn du skal være opmærksomme på, for at undgå skilsmisse:

• Alt for høje forventninger, alt det, der ikke lykkes i hverdagen skal lykkes på ferien
• Vi skal genfinde det, der var engang

Under ferien rammer:

• er det kun mig, der savner, det der engang var?
• det her ligner alt for meget hverdagen
• det er håbløst, jeg passer bare mig selv
• skuffelsen overtager og jeg kan ikke selv bidrage til en positiv stemning
• ingen afslapning i stedet for ekstra sensitiv

Fornemmelser efter hjemkomst:

• vores forhold er blevet endnu dårligere
• frustration over forventningerne mislykkedes
• spørgsmål ”er jeg det rigtige sted”, ”har jeg den rigtige partner”, ”vil vi overhovedet hinanden”
• tvivl – ferier kan være så sårbare,

MEN:

Ta´ tvivlen med i parterapi – i stedet for at blive skilt på den

Kan I nikke genkendende til ovenstående? Så tag endelig kontakt til mig, så kan vi sammen få bragt jer det rette sted hen i jeres forhold.

Ring til mig

Mandag – Fredag kl. 8:00 – 16:00

Ring eller send en SMS : 50 99 16 74

Indlægget Ferietid er tiden for skilsmisse blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Et princip, der håber ting går over af sig selv.

Men det gør de ikke og jo mindre kvinden føler sig hørt – jo højere skruer hun op for lyden – næste gang.

Det, der sker, når han ikke siger stop og parret ikke får lært en bedre måde, at kommunikere på, er, at han mister sin blidhed for hende. Når kvinden ikke kan sige, hvad hun savner uden at bebrejde, så bliver manden døv. Jeg har ofte mænd, der kommer med i parterapi, der forklarer, at de er blevet ”døve”.

De lukker af og lukker ned – bare de hører de to første sætninger, deres kvinde siger. For nu ved de, at der kommer en hel remse. Fordi han lukker ned – lukker hun virkelig op for sluserne og de bliver fanget – i et evindeligt drama – uden at blive klogere på hinanden og uden at passe på hinanden.

Når hun er dominerende og kritiserende og han ikke får sagt fra, så bliver han opgivende og såret – og hvis han ikke siger fra i ord – gør han det helt sikkert i handling.

Det han ”opnår”, er en mega frustreret (ensom) kvinde og i virkeligheden mister han en vigtig side af sig selv, nemlig retten til at have en stemme og en mening. Kan du genkende nogle af følgende udsagn, så er du i gang med, at sige fra i handling i stedet for i ord.

• Du er mindre blid
• Du undgår nærkontakt
• Du har ikke lyst til at gøre noget for din kvinde frivilligt
• Du afviser ungerne
• Du søger gode stunder udenfor hjemmet
• Du drikker dig mere fuld, når I er i byen
• Du bliver næring
• Du ser mere tv
• Du er mere træt
• Du bliver mere aggressiv
• Du mister sexlysten
• Du elsker ikke, men dækker et fysisk behov og der er ikke en fornemmelse af, at I to har noget særligt sammen
• Du nægter at samarbejde
• Du er tavs og giver ikke noget af dig selv

Det kunne virke som om, at du godt vil straffe din kvinde lidt. Men det, der ligger bagved, er i virkeligheden, at du gerne vil respekteres og i bund og grund bare føle dig god nok.

Resultatet af alle dine nedlukninger kan desværre være, at du mister troen på dig selv – modet til dialog og troen på, at du kan gøre din kvinde lykkelig. Det er et svært sted, at leve sit liv fra.

Du lukker ned, for at passe på dig selv. Men det er en skæv måde, at passe på sig selv på. Du skal i stedet mærke efter i nuet og sætte grænser og kommunikerer dem ud. Når du ikke protesterer, men bare ryster på hovedet indvendigt, så ophober du masser af frustration, som du på et tidspunkt vil begynde at handle ud. Din kvinde siger: du er slet ikke, som du var i begyndelsen af forholdet og du tænker sikkert: ”det er du godt nok heller ikke”.

Vi kvinder kan tro, at vi slipper afsted med kritik og brok og bebrejdelser, gang på gang, for du siger jo ikke noget. Vi er ikke bevidste om, at vi piller lidt ved dit selvværd – hver gang – desværre. Derfor lukker du ned for det varme vand (med mindre du bliver oversød, som er ligeså skævt). Men når du lukker ned – og holder energi tilbage, så får det konsekvenser for din blidhed, dit nærvær og samtidig, er der så meget af dit fantastiske potentiale, der ikke får lov, at træde frem, eksempelvis:

• Den blide elsker eller den side af dig, der bare tør ta´ sin kvinde
• Den omsorgfulde far, der samtidig gerne vil lære fra sig på en konstruktiv måde uden konstante formaninger og regler
• Ham, der er fuld af initiativ, der tør bryde hverdagens trummerum. Når vi gør noget nyt – sker der noget nyt
• Ham, der kan lytte og spørge ind – uden at slå “det døve øre til” eller det øre, der er bange for ikke at kunne slå til
• Den legesyge del af dig
• Ham, der tør åbne munden og sige ja og nej
• Ham, der kommunikerer istedet for at gå ud af døren med sin vrede og sårethed
• Ham, der ser sig selv, som en vigtig del af parforholdet
• Den gavmilde del af dig, der har lyst til at forkæle og give ud af sig selv istedet for at holde energien tilbage

Terapi handler også om, at få fat i det potentiale og de talenter du ikke har taget i brug endnu og det bliver du glad for.

Måske tænker du, at der er nogle af de udsagn oven over, som du er rigtig langt fra. Og som du måske aldrig rigtig har haft i dit repertoire. Så er det en super god ide, at gå i terapi og begynde at udvikle på alle de uudnyttede talenter du har – for du har dem, de er bare, som muskler du ikke har brugt i lang tid, ude af træning.

Noget af din nedlukning, er helt sikkert begyndt længe før, at du har mødt din kvinde. Hun kan bare ”noget”, der minder dig om det sted, hvor din stemme ikke er gyldig. I stedet for at tænke, at alle kvinder er umulige at tilfredsstille, så prøv at tænke på, hvornår er det, jeg opgiver at sige min mening? Hvad kan få mig til at klappe i som en østers?

Hvis du ikke bruger din stemme og ikke bliver hørt, når du gør det, så mister du ikke bare lysten til at fortælle, men også evnen til at lytte.

Ofte er der så meget kvinder ikke ved om deres mænd – (og omvendt). Når du begynder at fortælle og hun begynder at lytte, så sker der virkelig noget. Mænd er ofte bange for, at de nærmest skal i terapi og ha´ skæld ud, nu er der bare to kvinder mod en. Sådan er det IKKE!

Terapi handler om, at I to kommer til at lytte til hinanden. Når I virkelig lytter – forsvinder kritik og nedlukninger og så bliver der plads til kærligheden igen. I stedet for at lukke ned, lærer du nu, at fortælle din kvinde om, hvordan det er at være dig, når du er sammen med hende.

Hvad er det bedste ved at være sammen med hende og hvad er det sværeste?

Indlægget Tavse mænd – hvor blev stemmen af? blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Når den rigtige kæreste dukker op.
Når vi har tabt os.
Når ungerne er flyvefærdige.
Når vores partner forstår os eller ændrer sig.
Når hjemmesiden bliver udgivet.
Når vi får et nyt køkken eller andet hus.

Vi vil så gerne have resultatet af forandringerne – men det er svært, at se, at vi selv er den forandring, der skal til.

Jeg har eksempelvis haft min hjemmeside på vej i flere år. Jeg ville så gerne nå ud til flere, skrive blogindlæg, bruge mine kompetencer som terapeut og få en lille sund forretning og være stolt af mig selv.

Uanset, at jeg sagtens kunne skimte det, jeg gerne ville frem til – blev jeg ved med at blokere mig selv.

Det, jeg blandt andet sagde til mig selv var: Jeg skal først ha´ flere samtaler og mere indtjening, før jeg kan bruge penge på en hjemmeside. Jeg skal lave hele hjemmesiden selv. Jeg kan ikke skrive, så længe vi bor i ombygningsrod ergo var det min kærestes ”fejl”, at jeg ikke havde arbejdsro.

Dybere nede lå ubevidste tanker om, at det kunne være angstprovokerende at stå så tydeligt frem – for hvem tror jeg egentlig jeg er. Og hvad vil den og den tænke, når de læser hjemmesiden. Jeg er jo selv skilt og kan man så være parterapeut osv.

Nogle gange kan vi have fået en indre stemme med, der har lidt for mange forbehold og bekymringer.

Jeg blomstrede ikke, der var masser af knopper, men de nægtede ligesom, at springe ud – eller jeg nægtede dem det.

Jeg vandede og gav næring til alle mine forbehold og mine drømme og ønsker for fremtiden gled mig mere og mere af syne.

Man visner lidt, når man ikke er aktør i sit eget liv

Når vi går i terapi eller i det hele taget som mennesker – så har vi dette ønske om at blive forstået og elsket præcis som vi er. At blive respekteret. Og gør vi ikke det – skruer vi også ned for blusset den anden vej rundt.

Vi mister noget blomstrings-potentiale, når vi ikke føler os forstået

Hvis vores mor, far, klasselærer, søskende eller andre vigtige relationer ikke rigtigt har forstået os, så kan det blive SÅ vigtigt, at ens partner død og pine skal forstå os, mere end det handler om, at VI vil forstå, bakke op, elske og være rummelige overfor vores partner.

Vi bliver fanget i et dilemma – vi udliciterer vores potentiale til andre og hvis vi ikke bliver forstået, kan vi punktere. Vi mister modet i forhold til egne drømme og behov. Jeg har haft enormt travlt med, at jeg så gerne ville forstås og blev jeg det ikke, mistede jeg handlekraften og i virkeligheden evnen til at tage ansvar for mit eget liv.

Når jeg bliver ved med at gøre præcis det samme – sker der ingen forandringer

Der bliver ikke udgivet nogen hjemmeside, ikke desto mindre, synes jeg, at jeg gjorde en masse forskelligt hele tiden. Problemet var blot, at omdrejningspunktet var det samme, jeg fandt hele tiden på nye forbehold jeg kunne gøde.

Vi er nødt til at gøre noget nyt – hvis vi gerne vil have gode forandringer i livet.

Det hjælper ikke, at jeg bliver nysgerrig på mig selv hos en terapeut, hvis jeg stadig ikke gør noget nyt, når jeg går derfra. Det behøver ikke være revolutioner, men ens tankemønstre skal blive mere smidige, så der opstår mod til at prøve noget nyt.

Det hjælper ikke at tage klavertimer ved selv den dygtigste pianist, hvis vi ikke øver os derhjemme mellem undervisningen.

Sådan er det også med terapi og det at blomstre. Det er mellem terapierne man skal blomstre – øve sig – turde noget nyt.

Terapien er med til at kortlægge, hvilke forandringer der ønskes og med til at fastholde, at de sker.

Folk kommer ofte i terapi, når de er blevet trætte af deres egen rolle. Ligesom jeg var smaddertræt af, at jeg ikke kunne søsætte min hjemmeside.

I terapien kunne jeg snakke ind i:

• Hvordan kan det være jeg har modstand på, at søge hjælp / ekspertbistand?
• Hvad er brugbart ved, at jeg selv har prøvet en skilsmisse?
• Hvad er det farlige i, at blive synlig?

Når jeg begynder, at forstå mig selv, bliver brodden pillet ud af det farlige. Så når jeg giver slip i forhold til alle skal forstå mig, så har jeg tid til, at begynde, at forstå mig selv.

Jeg kunne anskue dét, at søge hjælp, som et vigtigt led i at drive en selvstændig virksomhed.

Min viden fra min egen skilsmisse og tiden efter blev nu set som ressource i stedet for som et nederlag.

Og at man har svært ved at turde være helt synlig – handler måske lidt om forskellen mellem opdragelse og kærlighed.

Kærlighed handler jo om, at blive set som den man – og opdragelse måske mere om, hvad andre gerne vil se.

Nogle gange handler terapi om, at tage magten ud af opdragelsen – så knopperne kan få lov at udfolde sig som skønne blomster.

Har du fået mod på, at begynde at slippe dine forbehold – være undersøgende og nysgerrig på dig selv – og gå efter det, du ønsker dig.

Så er du hjertelig velkommen hos mig – og du kan glæde dig!

Indlægget Blomstrer du eller? blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Vi har en idé om han eller hun skal være på den helt rigtige måde – men langt hen ad vejen handler det jo om, at kunne skabe positive oplevelser sammen.

Gode afslutninger skaber gode begyndelser, sådan skriver John Gray, som er manden, der også skriver om, at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars og der er noget om snakken.

Så er der noget, du ikke har fået bearbejdet, da du kom ud af dit sidste forhold?

Nogle mænd kommer ind i et dating hamsterhjul – hvor de ønsker, at finde den perfekte kvinde

Problemet er, at han måske ønsker Pernilles latter og Mettes brune øjne, Helles klogskab og spændende samtaler, Malenes smukke krop og store lyst til sex osv. Og hver gang han møder en ny kvinde skal hun indeholde alt det, han faktisk kun har mødt i brudstykker hos andre kvinder.

Derfor bliver hans drømmekvinde mere og mere uopnåelig og han får ikke lyst til at knytte sig dybt – fordi han leder efter det perfekte.

Er dit hjerte åbent? Så har du lyst til at praktisere, at være et kærligt menneske. Er du såret, svigtet, negativ over dit sidste parforhold forbliver dit hjerte lidt for lukket og du bliver muligvis mere fejlsøgende i dine kommende parforhold.

De der beskriver, at de har fundet deres sjæleven eller soulmate om man vil – går ikke op i det perfekte hos partneren – tværtimod – de mærker deres kærlighed til deres kæreste og det motiverer dem til at samarbejde, værdsætte, elske, beundre, forstå, begære. De giver mere end de forlanger.

Nogle gange, tror vi kvinder, vores drømmemand er ham, der ved alt om, hvad vi ønsker os, hvad vi har brug for og hvad vi længes efter – sådan en findes ikke.

Men vi kan blive super gode til at fortælle, hvad vi har brug for og til at blive tydelige og det er meget bedre end at vente på, at der kommer en tankelæser forbi.

Måske er du super god til at lytte til en mand og stiller interesserede spørgsmål til det han fortæller om. Og så tænker du – om lidt får du den samme opmærksomhed. Men det regnestykke kender mænd ikke. Det er noget, vi kvinder, er rigtige gode til på veninde basis. Til at dele stort og småt og til skiftevis at spørge ind og lytte.

Når en mand taler og får spørgsmål bliver han mere og mere optaget af det, han taler om. Ikke af, at nu skal han også huske at spørge til dig.

Nogle gange er det godt, at finde ud af, at vi tænker forskelligt og samtidig blive klogere på sig selv og på det modsatte køn i stedet for at drømme og vente på, den helt rigtige dukker op.

Har du lyst til nogle samtaler omkring en kommende partner er det er både spændende og ganske underholdende at ta´ denne rejse – og du er hjertelig velkommen.

Indlægget Leder du efter din drømmepartner – så drøm videre blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Gennem deres parforhold, arbejde, eller mor-rolle er de kommet rigtig langt væk fra deres feminine sider.

Mange føler sig lidt fanget i et hamsterhjul, der snurrer lystig rundt og handler om at yde, få ting til at hænge sammen i hverdagen og være det kit, der holder familien sammen.

Hvis jeg spørger, hvad der virkelig er dejligt for dem, er det svært at svare på. Spørger jeg, hvad de virkelig vil kalde nydelse – bliver det endnu sværere.

De er kommet så langt væk i at yde, at de helt har glemt at nyde.

Hvis vi ikke har adgang til nydelsen – så tror jeg nogle gange mildheden forsvinder.

Jeg husker tilbage på mine bedsteforældre, det allerbedste billede, jeg har på et godt ægteskab og parforhold, er nemlig dem.

Min bedstemor var skøn, med milde, levende øjne, altid lyttende og med god tid.

Min bedstefar elskede at skrive på sin skrivemaskine, passe sin have, diskutere og være samfundsinteresseret, men den han var allermest interesseret i var min bedstemor. Og jeg husker tydeligt, når han sang de sidste strofer fra ”Hvor smiler fager den danske kyst” som lyder ” Thi dybe minder og gammel agt og milde kvinder – hvor har de magt”.

Han havde helt ret – ligesom digteren Johannes V. Jensen, som skrev teksten for næsten 100 år siden om milde kvinder og magt.

Jeg har tænkt meget over den mildhed min bedstemor havde. Det var ikke fordi hun ikke havde meninger og måske endda også et drys kvindelist – men øverst stod alligevel hendes mildhed.

Hun tordnede ikke rundt og gjorde rent – hun syslede.

Hun gik i læseklub med veninderne, hun talte med alle hun mødte på hendes vej og min far og hans søskendes kammerater elskede hende.

Det var godt at være på besøg hos Anna.

Der var franskbrødsmadder med marmelade, der var snak og tid nok.

Hun gik ikke efter det perfekte. Alligevel klappede alting på en eller anden rolig rytmisk måde – eller måske netop derfor.

Jeg er så nysgerrig – fordi jeg har været så heldig, at være omgivet af milde kvinder i mit liv – først min bedstemor, så min eks. svigermor, som jeg heldigvis stadigvæk har i mit liv og senest min kærestes mor, som vi mistede for 2 år siden.

De har alle været dygtige kvinder, som er gået i gang uden at vente på hjælp, men absolut værdsat det, når deres mænd gik i gang.

Sjovt nok har alle tre haft mænd, der var gode til at holde haven, lægge fliser, anlægge havedamme, dyrke lækre grøntsager, vedligeholde hus og de ydre rammer. Mænd der tog ansvar.

Er det en del af forklaringen på mildheden, at man er to om opgaven?

Sikkert – men der er også mange andre nuancer.

Jeg gætter – betragter – og inspireres af dem.

Min nu afdøde svigermor satte sig ud i solen, trak kjolen op over knæerne, lænede sig tilbage og lukkede øjnene – ikke for at blive brun – ikke for at meditere – blot for at nyde. For at lukke øjnene og være taknemmelig over hendes liv, hendes børn, hendes naboer, en invitation, en god snak med en tidligere læge, der kom og slog sig ned på hendes havebænk og fuglefløjt i haven.

Er det en del af forklaringen på mildheden, at være tilfreds og taknemmelig i nuet og få øje på det, der gør glad og det man allerede har?

Sikkert – men der er også andre nuancer.

Ens for de tre kvinder har været, at de aldrig har begivet sig af med at bedømme mit liv eller det jeg havde på hjerte. De tog det for pålydende, dét jeg sagde – de stillede ikke spørgsmål, så man skulle argumentere for sin færden – jeg kunne blot være.

Jeg har følt det som en oase – et helle, når jeg var i deres hjem – alt var okay og jeg var okay.

Er det en del af forklaringen på mildheden, at man ikke er bedømmende og ikke kender sandheden i andres liv?

Hvilke milde kvinder er der eller har der været i dit liv og hvad får du øje på, hvis du tænker over deres mildhed?

Hvornår er du særlig mild?

Hvornår mister du mildheden og bliver skarp, kontrollerende og måske kritiserende?

Hvis du har mere tilgang til din mildhed, hvordan tænker du så dit liv vil ændre sig?

Er du nysgerrig på mildhed som ressource, så er det en rigtig god ide, at bestille et samtaleforløb og det har vist sig, at være meget berigende at arbejde med mildhed.

Du er hjertelig velkommen

Indlægget Find dine feminine sider blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

Vi har respekt for hinandens arbejdsliv, giver plads til udvikling, jobskifte og karrierer.

Vi lægger ferieplaner – er enige om bilkøb og hovedtrækkene i børneopdragelsen.

Enighed er godt og en god portion ”samstemthed” er godt for børnene, det giver trygge børn, når de ikke skal navigere i mor og fars uenigheder.

Samhørighed er noget andet.

For mig, er det hverdagskit, og måske det kit, der måske i virkeligheden gør, at man kan nå til enighed om ting.

Det kan handle om mange ting:

Små søde beskeder

At huske, hvis den anden har ytret et ønske om noget – så er det dejligt, at opfylde ønsket, uden partneren skal ”plage” om det – men bare fordi man gerne vil gøre den anden glad.

At fortælle partneren, at jeg har valgt, at ringe dig op, for jeg lige præcis har brug for din mening nu – for din mening betyder meget for mig.

Sætte pris på, når din partner er nysgerrig på dig og følger op på noget du eksempelvis fortalte om i sidste uge.

At følge op på tidligere samtaler, har for mig, rigtig meget med samhørighed at gøre. På den måde – vægter man det, man har fået fortalt og værner om det. Det giver lyst til at dele mere med hinanden.

At have lyst til at dele med hinanden – uanset om det er svære episoder fra jobbet eller en telefonopringning, et you tube klip, en vittighed eller en pizza – så er der masser af sammenhørighed i netop det, at dele med hinanden.

At din mand kryber ind til dig på sofaen og du lader ham gøre det, mænd kan også godt lide at blive passet på.

At holde i hånd.

At du lægger mærke til, at din kone har nyt neglelak på tæerne – eller at du måske putter det på. Det handler om, at vi lægger mærke til hinanden – midt i hverdagen. Det er med til, at vi har lyst til, at gøre noget ud af os selv for hinanden og ikke bare, når vi tager på arbejde.

Sammenhørighed handler om, at lægge mærke til, rigtig få øje på hinanden, at dele stort og småt, at lytte til hinanden, at røre ved hinanden, at kysse og selvom den ene ikke har lyst til sex – kan man godt falde i søvn med armene rundt om hinanden.

Sammenhørighed er med til, at vi ikke går i affekt og føler os afvist alt for ofte, at vi ikke føler os ignoreret og usynlige.

Sammenhørighed er en masse små kærlige handlinger og øjeblikke.

Hvornår føler du mest sammenhørighed med din partner?

Hvornår føler din partner mest sammenhørighed med dig?

Kunne I tænke jer at skrue op for sammenhørigheden i jeres parforhold – så er det en rigtig kærlig måde, at arbejde med sit parforhold på og I er hjertelig velkomne hos mig.

Indlægget Samhørighed – små ting i hverdagen blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.

I mange parforhold bliver man mere til et makkerpar, der måske er sammen om vasketøj, madlavning, hus, have og ikke mindst børnene. Der er stor kærlighed og respekt i at hjælpe hinanden og få tingene til at fungere.

Nogle gange kan det blive som om, at alt skal være helt i orden i den praktisk-hjælpsomme-relation og så er der ikke meget energi tilbage, når man lander i dobbeltsengen.

Trygheden bliver sat over spænding i stedet for at gå hånd i hånd.

Det, der bliver skelsættende for sexlivet – er så om makkerparret fungerer.

Og hvis der bliver for mange pressede dage – så bliver sex-livet også presset og udpint for:

• det sjove
• spænding
• lyst
• spontanitet
• legesygehed og
• forførelse

Perel siger, at man skal væk fra vasketøj og hverdag – på det mentale plan. Så man ikke hele tiden ser sig som praktiske makkere, men også som mand og kvinde – og ikke som to, der hele tiden skal være færdige med noget, inden man kan komme tæt på hinanden.

Der er selvfølgelig andre personlige ting, der kan spænde ben for sexlivet – her i dette blogindlæg handler det mere om, måden vi ikke prioriterer det på.

Begær og kærlighed skal leve samtidig.

Så Perel hun slår et slag for, at vi skal blive bedre til at bryde reglerne, for det vi plejer at gøre. Rutiner og pligter må ikke styre alt, så piner vi begæret og til sidst måske også kærligheden ud af parforholdet.
Bryd rutinerne – det handler ikke kun om sex – men også om snakken imellem jer – i stedet for at spørge om det har været en god dag – så spørg om:

• Hvad er det mest interessante du har oplevet i dag?
• Hvad har påvirket dig mest i dag?
• Hvad ville du gerne ha undgået i dag?
• Hvad har fået dig til at føle dig godt tilpas i dag?
• Hvad har du glædet dig til i dag?

Når du får nysgerrigheden tilbage på din partner i stedet for bare rutine spørgsmål – så kan spændingen også komme tilbage – det gør den ikke, når vi taler om madplaner og priser på vaskepulver.

Sex bliver for træt og dovent – hvis man altid venter til alt andet er i orden. Prøv og husk på, da I var nyforelskede, der var det måske det første I havde lyst til, når I så hinanden.

Når sex rigtig gerne må komme ud af soveværelset – er det både for at få legen tilbage og for at det ikke skal være det sidste vi prioriterer.

Spark sexlivet i gang igen – det kan virke lidt akavet, hvis I har kørt på lavt blus længe eller måske er helt på standby.

Men husk ”at vove er at miste fodfæstet for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”.

Så vov at forføre din kone eller mand. Gør noget I ikke har gjort i lang tid – eller måske aldrig har prøvet før.

Sex handler også om – jeg vil ha´ hele dig – præcis fordi du er dig! Og det giver glød og elskov.

Hvis sex bliver til sex, når du har gjort det, jeg vil ha´- eller fordi nu kan jeg ikke trække den længere – så bliver det dødkedeligt og upersonligt – så derfor:

Bryd rutinerne – ha´det sjovt og få mere kærlighed OG begær ind i hverdagen.

Indlægget Sex uden for soveværelset blev først udgivet på Kirsten Oevlisen.